Tag-arkiv: hypnose

Hypnose og mentalt medieskab – er der en sammenhæng?

Er der en sammenhæng mellem hypnose og mentalt medieskab? Dette spørgsmål får jeg ofte stillet af mine søde klienter, når samtalen falder på hvorfor jeg ved siden af mit virke som clairvoyant medie også tager en 3- årig uddannelse som spirituel hypnoterepeut.

Jeg bliver også tit spurgt, hvordan hypnose via det mentale medieskab kan hjælpe mine klienter til at finde sammenhæng og mening i en travl hverdag, og om hypnose og mentalt medieskab kan have en langtidseffekt, der rækker ud over selve behandlingen, således at der arbejdes videre med klientens problemstilling efterfølgende. De fleste af mine klienter har en travl hverdag og ikke har tid til at gå til medier og hypnoterepeuter hele tiden, og vil derfor gerne have effektfulde behandlinger med en langtidseffekt.

Hvad er hypnose?

Hypnose er en trancetilstand hvor det, i modsætning til mentalt medieskab, er muligt at få det ubevidste sind til at hjælpe med at løse problemer og skabe muligheder. Hypnose er således en ændret bevidsthedstilstand, hvor man kan bearbejde det ubevidste sind. Det ubevidste sind indeholder en masse ressourcer og informationer, og indeholder løsninger og forklaringer på en masse problemer.

Hypnose bruges således ofte i sammenhæng med problemer hvor løsningen og ressourcerne findes i det ubevidste sind, og kan således både bruges terapeutisk(psykologisk) og spirituelt.

Hvad kan hypnose?

Hypnose kan skabe psykologiske ændringer i personligheden på det ubevidste plan, og det er på denne måde at det kan bruges terapeutisk/psykologisk til at hjælpe mennesker. På det spirituelle plan, så kan hypnose skabe ændringer via det ubevidste sind der rækker ud over personligheden, og helt ind i den sjælelige og åndelige verden/plan.

Hypnose favner således krop, sind og ånd/sjæl, og kan skabe sammenhæng mellem disse 3 essentielle del af mennesket.

Hvad er mentalt medieskab?

Mentalt medieskab har tæt sammenhæng med hypnose og trance , idet trance er en af disciplinerne indenfor det mentale medieskab.

Mentalt medieskab er alle de discipliner hvor åndeverdenen arbejder og kommunikerer via mediets bevidsthed, dvs. trance, afdødekontakt, kanalisering, clairvoyance, healing mv.

Indenfor det mentale medieskab handler trancen om at mediets bevidsthed blandes med åndeverdenens bevidsthed i en sådan grad, at mediet sammen med åndeverdenen kan tranceheale, udføre trancetale og trancekommunikation.

Hvilken sammenhæng udgør trancen ved hypnose og mentalt medieskab?

Sammenhængen mellem hypnose og mentalt medieskab er således, at trance indgår som et redskab og en metode indenfor begge discipliner, men det virker og benyttes på forskellig vis indenfor hypnosen og medieskabet. Sagt med andre ord, så er den væsentligste forskel på hypnose og trance indenfor det mentale medieskab, at i hypnose er der et formål med trancen om at opnå positive forandringer for klienten via det ubevidste sind.

Derudover så er den overordnede sammenhæng mellem arbejdet som mentalt medie og arbejdet som hypnoterepeut, at begge områder dybest set handler om at hjælpe, enten sig selv eller andre, via forløsning og healing.

Hypnose og medieskab

Hypnose og medieskab har en sammenhæng med trance.

 

Hvad er trance?

Uanset om vi taler om hypnose eller mentalt medieskab, så er trance er en afslappet tilstand mellem vågen tilstand og dyb søvn, som indeholder en masse forskellige stadier, afhængig af hvor dyb trancen er. De forskellige trance-stadier kan måles med EEG-udstyr (mål af hjernesvingninger).

Som clairvoyant medie benytter jeg flere aspekter af trancen i mit energipsykologiske arbejde og bevæger mig ned på flere forskellige niveauer, afhængig af om jeg skal kanalisere, tranceheale, eller udføre andet energiarbejde.

Hvordan kan hypnose skabe sammenhæng i hverdagen?

Hypnose arbejder med problematikker ud fra et højere perspektiv og kan hjælpe dig til at se og sammenhængen mellem mange af de mønstre du har i din hverdag, enten ved at gå tilbage i tiden til tidligere lid (regression), frem i tiden til mulige fremtidige liv (progression) eller ved at skabe forbindelse til det liv du har levet mellem dine reinkarnationer (livet mellem livene).

Hypnose kan også hjælpe dig til at finde tilbage til din egen smukke og originale sjæl/essens, og på denne måde give dig mulighed for at leve i nuet og starte på en ny fase i dit liv og få en lettere hverdag med mere sammenhæng, glæde og lykke.

Langtidseffekten af hypnose via det ubevidste sind.

Hypnose handler om at få lavet om på handle –og tankemønstre som måske gavnede dig engang, men som ikke længere har sit formål i dit liv, og vil hjælpe dig til at rydde op og skabe bedre sammenhæng i alle dele af dit liv. En hypnosesession kickstarter dit ubevidste sind, som over en længere periode vil arbejde med problematikken stille og roligt.

Du får får således her en langtidseffekt, for nogles vedkommende en permanent effekt, og jeg har flere gange oplevet at når jeg selv går ned i en lettere hypnosetrancetilstand, så arbejder den åndelige verden med i processen, og jeg får det meget bedre efterfølgende og føler mig lettet for mange byrder, så jeg tror at det mentale medieskab arbejder med i processen også, uanset om man er bevidst om det eller ej.

Hypnose og medieskab kan skabe sammenhæng i dit liv og give langtidsholdbare resultater

Hypnose og medieskab kan skabe sammenhæng i dit liv og give
langtidsholdbare resultater.

 

Hvordan kan mentalt medieskab skabe sammenhæng og langtidseffekt i hverdagen?

Trance via det mentale medieskab kan skabe sammenhæng og flow i hverdagen på mange måder, men specielt kan trancehealing give dig hjælp til både fysiske og følelsesmæssige problemstillinger, således at du kan blive lettet i din hverdag. Trancehealing arbejder typisk indefra klienten i modsætning til andre healingsmetoder fra det mentale medieskab.

Under trancehealingen igangsættes en proces som varer ved op til 4 dage efter healingen og nogle gange længere, dvs. den åndelige verdens healing stopper ikke når du er gået hjem fra mig min klinik, den fortsætter derimod. Man kan simpelthen efterfølgende mærke fysisk og følelsesmæssigt, at der bliver arbejdet videre, og det kan være utrolig rørende at opleve.

Læs mere om hypnose, trance og healing på  www.jj-clairvoyance.dk.

 

Joan HelleJoan Helle arbejder med medieskab og hypnose. Joan Helle oplever at der er en tæt sammenhæng mellem hypnose og medieskab. Trance og healing indgår i begge metoder og begge har en langtidseffekt. Hun er uddannet i trancehealing i England og er ved at tage en 3- årig uddannelse indenfor hypnose. Hun har stor erfaring med alle områder af det mentale medieskab.