Karmasitting

Hvad er det?

Karmasitting er en disciplin indenfor clairvoyance, hvor jeg ser på tidligere livs indflydelse på dit nuværende liv.

 

Joan Helle har gode erfaringer med at en karmasitting kan ændre dit liv i en positiv retning.
En karmasitting kan give dig klarhed over hvilke temaer i dit liv, som du skal arbejde med.

 

Karma er en spirituel udviklingsproces, som handler om forløsning og healing. Den er skabt for at vi gennem mange reinkarnationer kan lære af vores negative handlinger, blive bevidste om dem og derefter handle positivt uden skadelige konsekvenser for andre. Du har altid et bevidst valg, og ved at tage det bevidst positive valg, skaber du positiv karma.

Hvad kan det bruges til?

En karmasitting er for dig der ønsker en indsigt i hvorfor du gentagne gange løber ind i de samme temaer og mennesker i dit liv. Temaerne kan have rod i oplevelser i tidligere liv, og din opgave i dette liv kan netop være at forløse det pågældende tema karmisk.

En karmasitting kan give dig klarhed over hvorfor temaerne gentager sig, og når du får klarhed over dette, så vil du bedre være i stand til at finde vej i livet igen, og få større motivation til at ændre dit liv i mere positiv retning.

At arbejde med en karmaproblematik og påbegynde en karmaforløsning ud fra et større spirituelt perspektiv, kan hjælpe dig til rent faktisk at få taget hul på problematikken i stedet for bare at symptombehandle den.

Hvordan foregår det?

I en karmasitting kontakter jeg en eller flere af dine åndelige vejledere, som kender dig og din situation godt.

I første del af sittingen beder jeg dine åndelige vejledere i korte træk beskrive dig som person, herunder hvilke temaer du har i dit liv. Dette gør jeg for at skabe et fundament og udgangspunkt for at gå tilbage til tidligere liv.

Herefter videregiver jeg de informationer fra tidligere liv som er relevante for de temaer du har i denne reinkarnation.

 

 Joan Helle arbejder i en karmasitting med dine tidligere liv og formålet med dit liv.
En karmasitting kan være god at kombinere med hypnose og regression.

 

Da dine åndelige vejledere  kender dig og din situation bedst, så vælger de typisk at videregive de informationer som de mener er vigtige for dig lige nu, dvs. karmasittingen er i høj grad styret af den åndelige verden, og hver karmasitting er derfor meget individuel.

Det er ikke muligt indenfor rammerne af en karmasitting at udføre en grundig afdødekontakt eller clairvoyance, så ønsker du dette, skal du booke en tid særskilt hertil.

Praktisk information:

En behandling tager ca. 60 min. og optages på lydfil.

Pris inkl. lydfil: 1200 kr.

Betaling kan ske med kontanter eller via mobilepay til 30480788

Du er i trygge hænder – mediets kompetencer

Der findes talrige kurser over få dage eller weekender, hvor man kan lære de første skridt til at udføre clairvoyance, afdødekontakt og healing. Jeg har uddannet mig i mange år i Danmark og England, hvor jeg har udviklet og udfordret mine naturlige evner blandt verdens dygtigste trancemedier og sammen med den åndelige verden. Jeg forsøger selv at gå ad den spirituelle vej og arbejder hver dag med mig selv i forhold til at blive mere kærlig og medfølende, og får løbende supervision af andre medier og psykoterapeuter, der arbejder indenfor det spirituelle felt. Min spirituelle rejse har handlet om at integrere åndelighed i min almindelige hverdag i Danmark som familiemenneske, mor og jurist, hvilket ikke altid har været en let vej at gå. Dette er derfor din garanti for høj kvalitet og etik hos mig.