Clairvoyance

Hvad er det?

Clairvoyance betyder ”klarsyn” og er evnen til at se, høre eller føle de vibrationer der ikke kan opfattes med de 5 fysiske sanser. Clairvoyance kaldes derfor ofte for den 6. sans.

 

 Joan Helle har stor erfaring med at udføre clairvoyance.
Clairvoyant rådgivning kan gøre dig opmærksom på dine ressourcer og kompetancer.

 

Clairvoyant kommunikation foregår gennem menneskets 3 psykiske fakulteter, også kaldet klarsyn, klarhørelse og klarfølelse.

Jeg kommunikerer primært med åndeverden via syn (billeder), følelser, klarviden, duft, smag, berøring og hørelse. Jeg er i stand til at se dine tidligere liv,  fortid, nutid og fremtid.

Hvad kan det bruges til?

Clairvoyant rådgivning er til dig der måske står i en krisesituation og skal foretage et vigtigt valg i dit liv eller har brug for at få løst et specifikt problem.

Clairvoyant rådgivning kan gøre dig opmærksom på ressourcer, kompetancer  og potentialer du måske ikke er helt bevidst om at du indeholder.

Clairvoyant rådgivning kan også give dig generel vejledning om din nuværende situation indenfor forskellige livsområder såsom, job, uddannelse, bolig, familie, børn, kærlighed, helbred, økonomi mv.

Rådgivningen viser dig hvilke muligheder du har, og giver dig en yderligere indsigt i dig selv. Du har dog altid din egen frie vilje til at træffe dine egne valg.

Hvordan foregår det?

I en clairvoyance  kontakter jeg en eller flere af dine åndelige vejledere som kender dig og din situation godt, hvorefter jeg videregiver deres råd og vejledning til dig. I kombination hermed  aflæser jeg dit følelsesliv via auraen.

I første del af clairvoyancen beder jeg dine åndelige vejledere i korte træk om at beskrive dig som person, hvor du står i dit liv lige nu, samt hvad der er sket de sidste par år. Dette går jeg dels for at skabe et godt fundament for clairvoyancen, og dels for at bevise at jeg rent faktisk kommunikerer med den åndelige verden.

Herefter videregiver jeg dine vejlederes råd indenfor helbred, job, kærlighed, familie, økonomi, kompetancer mv., med udgangspunkt i din nuværende situation.

 

Joan Helle inddrager altid sjælsudvikling i en clairvoyance.
Clairvoyant rådgivning kan give dig yderligere indsigt i dig selv.

 

Da dine åndelige vejledere kender dig og din situation bedst, så vælger de typisk at videregive de informationer som de mener er vigtige for dig lige nu, dvs. clairvoyancen er i høj grad styret af den åndelige verden, og hver clairvoyance er derfor meget individuel.

I det omfang det er relevant, kan vi kort undervejs komme ind på tidligere liv.

I slutningen af clairvoyancen får du mulighed for at stille åndeverdenen et spørgsmål, og det er også muligt at jeg kort får kontakt til en af dine kære afdøde.

Det er dog ikke muligt indenfor rammerne af en clairvoyance at udføre en grundig afdødekontakt eller vurdering af tidligere liv , så ønsker du dette, skal du booke en tid særskilt hertil.

Praktisk information:

Clairvoyancen tager ca. 60 min. og optages på lydfil.

Pris incl. lydfil: 1200 kr.

Betaling kan ske med kontanter eller via mobilepay til 30480788

Du er i trygge hænder – mediets kompetencer

Der findes talrige kurser over få dage eller weekender, hvor man kan lære de første skridt til at udføre clairvoyance, afdødekontakt og healing. Jeg har uddannet mig i mange år i Danmark og England, hvor jeg har udviklet og udfordret mine naturlige evner blandt verdens dygtigste trancemedier og sammen med den åndelige verden. Jeg forsøger selv at gå ad den spirituelle vej og arbejder hver dag med mig selv i forhold til at blive mere kærlig og medfølende, og får løbende supervision af andre medier og psykoterapeuter, der arbejder indenfor det spirituelle felt. Min spirituelle rejse har handlet om at integrere åndelighed i min almindelige hverdag i Danmark som familiemenneske, mor og jurist, hvilket ikke altid har været en let vej at gå. Dette er derfor din garanti for høj kvalitet og etik hos mig.