Kategoriarkiv: Spirituelt

3 gode bud på hvad menneskets sjæl egentlig er?

Mange af de klienter der kommer i min klinik, ønsker at vide lidt mere om hvad den menneskelige sjæl egentlig er, da sjælsudvikling indgår i alle mine sessioner. Jeg mener at der er 3 gode bud på hvad sjælen er, og det er naturligvis helt op til den enkelte at danne sig sin egen mening.

 

Joan Helle syntes at menneskets sjæl er vores kerne
Menneskets sjæl er et udefinerbart begreb

Den åndelige verden styrer suverænt alle mine sessioner, og uanset hvad klientens tema eller udfordring er, så hjælper jeg altid mine klienter til at leve i overensstemmelse med sjælens behov. Mange af mine klienters udfordringer handler om at hverdagslivets mange udfordringer tvinger dem til at leve et liv der ikke er i overensstemmelse med det deres sjæl inderst inde ønsker sig.

Menneskets sjæl er ikke evig

Nogle mener, at sjælen er princippet for vores liv på jorden, den har ingen egen tilværelse, op ophører med at eksistere når vi dør. Det er typisk mennesker der mener at mennesker fødes og dør en gang, og som ikke mener at der findes et liv efter den fysiske død.

Livet som menneske er således hægtet op på vor materielle og fysiske eksistens, og sjælen

Menneskets sjæl er den universelle livskraft

Andre mener, at sjælen er den universelle drivkraft og at universet består af en enkelt sjæl der fordeler sin kraft mellem alle intelligente væsener under deres levetid, hvorefter sjælen trækker sig tilbage til den oprindelige kilde. Når sjælen vender tilbage til kilden, så bliver den et med kilden, dvs. der findes ingen bevidsthed eller enkeltindivid.

Menneskets sjæl lever videre efter den fysiske død

Jeg er personligt af den opfattelse at sjælen er et for sig selv afsluttet væsen, der bevarer sin individualitet efter døden, således at alle vores tanker, følelser og erfaringer fortsat eksisterer. Samtidig tror jeg at denne individuelle sjæl på et tidspunkt bliver et med kilden, men først når sjælen er fuldt ud udviklet.

 

Joan Helle erkender at der er mange definitioner på hvad sjælen er.
Menneskets sjæl er vores guddommelige essens.

Når jeg har kontakt til mine klienters kære afdøde venner og familie, så er det min erfaring at jeg kommunikerer med en sjæl der har de samme tanker og følelser, som da vedkommende var i en fysisk krop, og at sjælen følger med i sine kæres liv her på jorden og ønsker dem det bedste. Kærlighedsbåndet eksisterer simpelthen stadigvæk, og det er derfor det er så fantastisk at udføre afdødekontakter.

Sammenfatning – menneskets sjæl

Begrebet den menneskelige sjæl, har således 3 hovedbetydninger, og hver fortolkning har naturligvis sin helt egen berettigelse, afhængig af personlig tro og opfattelse. Når jeg i mine artikler og her på hjemmesiden bruger ordet sjæl, så tager det udgangspunkt i den fder bevarer sin individualitet efter døden.

Sammenfattende kan man definere den menneskelige sjæl som det åndelige individuelle væsen der lever i os og overlever døden.

 

Joan HelleJoan Helle medtager udvikling af menneskets sjæl i sine sessioner Joan Helle inddrager udvikling af menneskets sjæl i alle sessioner. Når mennesker føler sig hjemme i deres egen indre kerne, så bliver det lettere at arbejde med og forstå livets udfordringer.

Hvordan er det muligt at tilgive en anden person?

Kan man lære at tilgive en anden person? Dette spørgsmål får jeg tit stillet i min klinik. Svaret er ja, og det er min overbevisning, at hvis du lærer dig  selv at tilgive en anden person så opnår du en større indre fred og vækst, idet du i realiteten fjerner en blokering i dit eget sind, der forhindrer at du kan komme videre i dit liv.

At tilgive en anden person er derfor på lang sigt  et meget stærkt selvhealingsredskab, som du f.eks. kan vælge at bruge i de situationer, hvor der er en person indover i dit liv, der i længere tid har gjort dig vred, ked af det, har fået dig til at føle dig nedgjort etc. Tilgivelse er således for din egen skyld og ikke for personens.

 Hvilke fordele er der ved at tilgive en anden person?

Ved at tilgive og starte en løsrivelsesproces overfor en anden person, igangsætter du  en enorm forløsning af energier på celleplan, og dermed opnår du mere orden og ro i forhold til dine tanker og følelser, da der er en indbyrdes sammenhæng.

Processen gør at vores generelle energi-flow i kroppen bliver bedre og at tankerne, som registreres i hjernen, bliver mere rolige. Derudover så undgår du at bruge så meget af din energi på at være vred, sur, ked af det, føle sig nedgjort mv., og får derved egentlig højnet dit energiniveau til at foretage dig andre ting.  Når energien højnes, så højnes din spiritualitet også, og din aura kommer til at pulsere hurtigere og får en hurtigere gennemstrømning.

 At tilgive en anden person kan gøre hverdagen lettere for dig
At tilgive en anden person kan gøre hverdagen lettere for dig

Hvilke udfordringer er der ved at tilgive en anden person?

At tilgive og dermed ”løsrive” en anden person fra tilknytningen til dig, er tit svær fordi vi ikke syntes det er retfærdigt at en person der har gjort os ondt, bare slipper så let afsted med sin handling. Og ofte vil vi syntes at personen lidt for lidt slipper for sin ”straf”. Derudover så vil personen i mange tilfælde stadigvæk findes i vores sociale cirkler, netværk mv., dvs. øvelsen vil nogle gange handle om at lære at leve med at personen stadigvæk er i vores liv.

Alt dette skulle dog gerne opvejes af de fordele der er ved at du ikke længere er påvirket af vedkommende, og måske endda kan se hvor latterlig personen i virkeligheden er.

En metode til at lære at tilgive en anden person.

  • Før du starter at tilgive, så tænk på den anden person, og skriv nogle sætninger ned på et stykke papir, om konkrete ting der har gjort dig vred eller ked af det i forhold til personen.
  • Sæt dig herefter godt til rette et roligt og uforstyrret sted, og bed den åndelige verden være til stede.  Læs herefter op fra papiret  og tal om det, så længe du har behov for det.
  • Når du føler at du er færdig med at tale, så begynd at tilgive vedkommende for alt det, du netop har talt om, start evt. med at sige: Jeg tilgiver xx for xx. Jeg tilgiver også xx for eventuelle lignende handlinger xx har gjort i et tidligere liv imod mig.
  • Læn dig herefter tilbage og lad den åndelige verden heale dig. Måske mærker du noget, måske mærker du ikke noget, healingen sker alligevel.

Gå tilgivelsesprocessen igennem igen en 5- 6 gange de følgende dage eller uger. Metoden handler om at du via selvhypnose og hjælp fra den åndelige verden, får igangsat en selvhealing der virker på et ubevidst niveau og via celleplan.

Det er en befriende proces at tilgive en anden person
Det er en befriende proces at tilgive en anden person

Hvornår er man nået i mål med at tilgive en anden person?.

Du er nået i mål med at tilgive en anden person, når du på et tidspunkt  føler, at nu ’gider’ du ikke mere og at vedkommende ikke fylder i tanker og hjerte mere på samme måde, hvis overhovedet. Det kan være at du nu føler at du ikke længere har fokus på personen i samme omfang som tidligere, og at du ikke spilder energi på at tænke på personen.

Har du brug for at tilgive en anden person for en handling af en lidt voldsommere karakter, så kan det være en god ide at kontakte en terapeut eller en hypnoterepeut.

Læs mere om terapi og hypnose her

Rigtig god fornøjelse.

Kærligst Joan

Joan HelleJoan Helle benytter samtale og hypnose til at hjælpe andre med at tilgive en anen person og kommer videre i livet. Joan Helle har stor erfaring med og respekt for, at det kan vær én tidskrævende proces at tilgive en anden person for at have foretaget nogle sårende og måske endda skadelige handlinger. At påbegynde en tilgivelsesproces vil dog i de fleste tilfælde kunne understøttes af egen udvikling og selvhealing i kombination med terapi og/eller hypnose.